Afgangsudstillingen 2026: Det der lyser i moradset

Afgangsudstillinger kan virke en smule utilgængelige. En samling af vidt forskellige materialer, medier og kunstneriske praksisser, ofte ledsaget af tunge kunsthistoriske referencer og teoretiske lag.

Dette års afgangsudstilling på Charlottenborg er ingen undtagelse: 27 værker, der alle ønsker beskuerens opmærksomhed og muligheden for at stå i sin egen ret.

Når jeg går igennem dette års afgangsudstilling forsøger jeg derfor ikke at tegne et samlet billede af den kommende generation af kunstnere. Jeg leder efter værker, som i det morads af materialer, teknikker, teorier, historier og referencer, som en afgangsudstilling nu engang er, alligevel formår at lyse klart i deres eget univers.

Nogle værker tiltrækker sig naturligt opmærksomhed alene på grund af deres skala og tilstedeværelse i rum. Femja Haacks tekstilpaneler, Victor Vejles monumentale objekt, Sidsel Marie Lindbæks mobile og Yi Ten Lais installation fylder Charlottenborgs rum på måder, man ikke kan ignorere.

Men de værker, som blev hos mig efter besøget, var nogle andre.

Tre kunstnere der lyser

Marielle Göthberg
Anande, 2025

Foto: Charlottenborg Kunsthal

Marielle Göthbergs store landskabsmalerier vibrerer på en måde, der gør det umuligt at trække øjnene til sig.

Oliemalingen er så tyk, at den bliver skulpturel i sit udtryk, og jeg får lyst til at røre ved overfladen, bare for at sikre mig, at det faktisk er en overflade og ikke et rum, jeg kan træde ind i. For gud, hvor jeg har lyst til at træde ind i det rum. Stille, mørkt, smukt.

Göthbergs værker træder frem, fordi de peger tilbage uden at gentage. Landskabet, vinduet og den impressionistiske måde at indfange lys og skygge på er alt sammen set før. Men jeg har ikke set værker som disse før, og de får mig til at længes efter en pagt med naturen og mørket, som jeg ikke vidste, jeg savnede.


Sidsel Winther,
Lift Like No One’s Watching, 2026
Myth Is Everything, 2026

Med Lift like no one is watching lykkes Sidsel Winther på fineste vis med at inkorporere kunsthistoriske og teoretiske referencer på en måde, der faktisk kan aflæses i selve værket.

Med keramiske afstøbninger af de støtter, som normalt holder kendte klassiske skulpturer som Venus og Dionysos oppe, fremhæves deres essentielle, men ofte underbelyste rolle. Værket inviterer til læsninger af både kunsthistoriens glemte kvinder, samt nutidens diskussioner om mental load og usynligt arbejde.

Samtidig er de løvrevne støtter interessante at kigge på, fordi de netop er fritaget fra deres opgave som støtter og står i deres egen smukke magt. Ikke længere i hård hvid marmor, men forbundet til den jord og ler, vi alle skal passe bedre på i fremtiden.

Jeg elsker det.


Isaac Nissen
The Tale of Saint Apple, 2026

Jeg har en særlig kærlighed til Isaac Nissen og hans på én gang let akavede og humoristiske tilgang til at formidle ellers ret tunge og alvorlige emner.

Jeg er bestemt ikke neutral her, for jeg har fulgt Nissens arbejde siden 2016, hvor han udstillede nogle af sine helt tidlige værker i det galleri, jeg drev dengang. Og Isaac Nissen forundrer og facinerer mig stadig

Når jeg ser Nissens videoværker, bliver jeg ofte i tvivl om grænsen mellem virkelighed og fantasi, fordi jeg lader mig forføre af hans mimik, tilstedeværelse og flirtende pauser. Men så får historien et tvist, der tilføjes en absurditet, og jeg tvinges tilbage til en virkelighed, jeg helst ville være foruden.

Det er effektivt, og det er sjovt… og en smule manipulerende.

 

Begyndelsen på et kunstnerskab

For mig er afgangsudstillingen et sted, hvor man kan øve sig i at se. Se, hvad der fanger ens opmærksomhed. Hvilke materialer, fortællinger og stemninger man vender tilbage til.

Samtidig er det et godt sted til at blive introduceret til nye kunstnere, hvis virke man vil holde øje med i fremtiden. Ikke for at investere i et værk nu og her, men for at følge med og se, hvordan potentialet udvikler sig.

Det er ofte dér, et meningsfuldt kunstkøb starter.

Besøger du afgangsudstillingen, er det min anbefaling, at du stopper op og giver værkerne tid. Ikke dem alle sammen, men dem, som umiddelbart trækker i din opmærksomhed. Skriv navnet ned. Måske bliver det begyndelsen på et kunstnerskab, du kommer til at følge i mange år.

God fornøjelse.

Afgang 2026, MFA Degree Show, 29. maj – 9. august 2026

Next
Next

Building a home through art. How artworks shape belonging, memory and place